TITANIC - 100 år
De sidste timer
14. april, 1912: 23.39: Et enormt isbjerg bliver spottet af Frederick Fleet og Reginald Lee fra Titanics udkigstønde. Officer William Murdoch sætter skibets skruer på fuld kraft bak og giver kommandoen "Hårdt til styrbord", men de undgår ikke isbjerget. Titanic har kun 37 sekunder til at reagere i, fra isbjerget bliver set, til de rammer det. I 1912 blev dét at dreje rorpinden mod styrbord, mens roret drejer til bagbord, kaldt for en "Tiller"-ordre. (Dette igangsatte i øvrigt en større debat om autenticitet, da James Camerons film udkom. Cameron sagde i et interview, at han kunne gøre dét, som folk ville tro, var rigtigt, eller han kunne gøre som datidens manøvre gjorde, selv om den virkede modstridende.)
23.40: Titanic rammer isbjerget, der beskadiger og bøjer jernpladerne i skroget under vandlinjen i ca. 1/3 af skibets længde.
15. april, 1912: 00.05: Kaptajn Smith beder radiotelegrafisterne, Jack Phillips og Harold Bride, sende bud efter øjeblikkelig hjælp. De bruger det traditionelle CQD, men i nattens løb begynder de også at bruge SOS. En myte tilskriver Titanic som det første skib, der brugte SOS. Det er imidlertid ikke korrekt, idet det konkurrerende rederi Cunard Line's SS Slavonia allerede havde brugt det den 10. juni 1909.
00.10: Redningsbådene gøres klar. der er ca. 2200 om bord, men kun plads til 1178 i bådene.
00.45: Redningsbåd 7 forlader, som den første, Titanic, med kun 28 ud af 65 pladser besatte. Et skib er opdaget i horisonten, og besætningen begynder at affyre nødraketter for at tiltrække sig det ukendte skibs opmærksomhed - uden held.
00.55: Redningsbåd 6 forlader skibet med grevinden af Rothes og Molly Brown.
01.30: Titanics stævn er forsvundet ned i det blikstille hav. Mange af passagererne, der har været overbeviste om, at Titanic kun kunne synke til et vist punkt, lader nu til at indse, at det synker og søger de få redningsbåde, der er tilbage.
02.05: Skibet Carpathia, som er på vej til undsætning, hører for sidste gang fra Titanic. Kaptajn E. J. Smith bliver set for sidste gang.
02.10: Vægten af vandet i forskibet får det 269 meter lange skib til at løfte agterstavnen højere op, mens skibets bov går længere ned. De sidste to sammenklappelige både forlader skibet, da det forreste af båddækket forsvinder ned i havet. Den ene båd kæntrer og flyder bort fra Titanic med bunden i vejret.
02.18: De store maskiner i det nu højt hævede agterskib, begynder at rive sig løs fra deres fundamenter og smadrer sig vej igennem skibet. Alt lys på Titanic går ud, og det knækker kort efter mellem 3. og 4. skorsten.
02.20: Titanic forsvinder under havets overflade og efterlader over 1000 mennesker i det iskolde hav. Omkring 500 menes aldrig at være nået ud af skibet.
04:10: Carpathia når frem til ulykkesstedet og tager de overlevende om bord fra redningsbådene. De fleste af de omkomne er ikke druknet, men frosset ihjel i det kolde vand.
09:00: Den sidste overlevende tages om bord i Carpathia.
Billeder af Mette og jeg, da vi var på Titanic-udstillingen i Tivoli sidste år.
Ugens Thickers
(Layout #10 - 2012)
(Layout #21 - 2012)
I fredags fyldte "Petrea" 60 år - og selvfølgelig skulle hun have et kort sendt med posten.
Endnu en kreativ dag på scrap-a-mania venter,
Annette
2 kommentarer:
Skønne kreationer du har lavet
Spændende udstilling - den havde jeg slet ikke opdaget sidste år. Det er også det arbejde der tager af ens fritid =0). Fine LO's og kort og ja det var en dejlig tur til SAM.
Send en kommentar