29 oktober 2008

For første gang nogensinde, sender TV3 BrystGalla indsamlingsshow i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse på

lørdag den 1. november 2008 klokken 20.00

som kulmination på oktober måneds årlige Støt Brysterne kampagne.


Showets værter er Camilla Martin og Peter Palshøj, og de støtter brysterne denne ganske særlige aften sammen med en lang række kendte gæster og kunstnere, så som Sara Bro, Julie Steincke, Sofie Lassen-Kahlke, Anne-Grethe Bjarup Riis, Nikolaj Coster Waldau, Brian Holm og Flemming Østergaard alias Don Ø.

Ind imellem de forhåbentlig mange og store donationer fortæller brystkræftramte kvinder selv deres gribende historier.

Og vi hylder deres kamp med hjælp fra forskellige komikere og med musikalske indslag fra både Anne Linnet, Johnny Deluxe sammen med Szhirley, Peter AG sammen med Aura samt den irske trio The Script, som lige nu hitter med numrene ”We Cry” og ”The Man Who Can’t Be Moved”.

Som tak for donationerne får seerne dog ikke blot et flot underholdningsshow, men også mulighed for at vinde Kildemoes-cykler, luksuriøse ferierejser samt en dejlig Skoda Fabia Greenline sat på højkant af vores gavmilde sponsorer: AquaD’or, Kohberg, Konica Minolta samt Skoda. Disse fire finansierer også hele aftenens show.

Du kan også støtte brysterne allerede nu med kroner 100,- ved at skrive STØT i en sms til 1277.

Ingen kommentarer: